Professionelle, arbejdsmarkedsrettede sagsbehandlere
Marselisborg Beskæftigelse arbejder løbende med at optimere og professionalisere beskæftigelsesindsatsen for at sikre en hurtig og effektiv indsats for vores kunder og samarbejdspartnere: jobsøgende, virksomheder og de lokale jobcentre.
Marselisborg Beskæftigelse udvider sin indsats og søger professionelle og arbejdsmarkedsrettede socialrådgivere/formidlere.
Vi er i dag godt 70 ansatte og søger pt. medarbejdere med arbejdssted i Midtjylland & Trekantsområdet fortrinsvis i Viborg, Hadsten, Horsens & Vejle.
Vi søger medarbejdere med følgende erfaringsprofil:
- har interesse for og erfaring indenfor beskæftigelsesområdet, gerne inden for sygedagpenge-, ledighedsydelses- og kontanthjælpsområdet (Match 4 og 5)
- har socialfaglig erfaring med udarbejdelse af ressourceprofiler, herunder vurdering af restarbejdsevne samt udredning/beskrivelse til pension
- har en stor faglighed – og vil udvikle den gennem læring og evaluering
- er dynamisk, resultatorienteret og vedholdende og har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt
- trives i et resultatorienteret miljø, hvor kvalitet er i fokus
- kan motivere og skabe en personlig udviklingsproces hos den enkelte borger
- har energi og drive og trives i en til tider hektisk og foranderlig arbejdsdag
- trives med en kombination af teamwork og selvstændigt arbejde
- har erfaring/interesse i at arbejde med borgerens personlige udviklingsproces via individuelle & holdforløb
Vi tilbyder:
En arbejdsdag, hvor du får mulighed for at levere en kvalitativ og professionel indsats. En arbejdsplads, hvor faglighed, humor og åbenhed altid er i højsædet, og hvor vi har store ambitioner.
- attraktiv løn og pensionsordning med sundhedsforsikring
- en udfordrende hverdag
- et selvstændigt og tværfagligt teamarbejde med stor indflydelse og ansvar
- personlig og faglig udvikling
- super gode kollegaer
- gode og fleksible arbejdsvilkår
Ud over at du får sat dine personlige samt faglige kompetencer i spil, vil du gennemgå en intern uddannelse indenfor coaching, kommunikation og i afklarings-/procesforløb.
Tiltrædelse:
Snarest muligt.
Ansøgning:
Send din ansøgning snarest pr. e-mail til:
Beskæftigelsesdirektør Helle Ørtoft, ho@jobmarselisborg.dk
Ved spørgsmål til stillingsopslaget er du velkommen til at kontakte Beskæftigelsesdirektør Helle Ørtoft på tlf. 2172 9974.
Ansøgningsfrist: 16. september 2010.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 38/39.
Særligt til Viborg området tilstræber vi at afholde samtaler i uge 34/35.
Marselisborg Beskæftigelse A/S er en del af Marselisborg – Center for Beskæftigelse, Kompetence & Viden A/S, der er et privat praksisvidencenter, som løser specialiserede opgaver indenfor beskæftigelse, undervisning og det sociale område.
Marselisborg har sit fokus på at understøtte arbejdsmarkedets parter i et udviklende og produktivt arbejdsmarked, der er grundlaget for fortsat vækst og velfærd. Vi har opbygget særlige kompetencer til at udvikle medarbejdere og ledere samt i optimering og effektivisering af organisationer og virksomheder.
www.jobmarselisborg.dk
|